Kroppens symptomer kan give et budskab
Oplever du en ubalance i kroppen, der forringer dit fysiske og mentale velvære? Så kan jeg hjælpe dig. Hos Livsro tilbyder jeg nemlig kropsterapi gennem terapeutisk og fysiurgisk massage i både Herning og Holstebro.
Mange sundhedsforsikringer dækker helt eller delvist massagebehandlinger. Jeg er registreret RAB godkendt massør, hvilket sundhedsforsikringerne kræver. Derudover er jeg medlem af Dansk Behandlerforbund.
Den terapeutiske massage
Terapeutiske massage er med afsæt i den psykosomatiske kropsterapi med en psykologisk og pædagogisk tilgang, hvor tryghed, nærvær og dyb afspænding samt samling af kroppen er i fokus.
Der arbejdes med langsomme og lange greb i et samspil med åndedrættet, som langsomt bliver rolig og dyb.
Dette er en blid berøring med en invitation til at nyde nuet og mærke indad. Det kan være svært at fornemme kroppens signaler fra sindets daglige tænkning og livets krav og travlhed. Sammenhæng mellem krop og sind kan komme til udtryk på forskellige måder.
Kroppens symptomer kan give et budskab, man skal lytte til. Kroppens sprog fremkommer i sanselige, følelsesmæssige eller billedlige oplevelser. Dette kan føre til indsigter, længsler eller en følelse af at ”lande mere i sig selv”.
Følelsen af ikke at være på plads i sig selv – er en følelsesmæssig-fysisk tilstand, som kan styrkes gennem massagen.
Terapeutisk massage kan hjælpe ved stress, depression, angst og udbrændthed eller forebyggelse af disse tilstande.
Den fysiurgiske massage
Fysiurgisk massage går dybere i vævet. Der er ofte fokus på et mere konkret kropsområde. Massagen løsner op for spændingerne og forbedrer muskelspændingernes hæmning af blodcirkulationen og forøger ilttransporten til vævet.
Det medfører, at affaldsstoffer kan frisættes, og dette kan give smertelindring. Fysiurgisk massage gør muskulaturen mere smidig og skaber et bedre kredsløb.
Spændinger kan opstå pga. hårdt arbejde, overbelastning af statiske kropsstillinger, generel overbelastning eller psykiske udfordringer.
Gennem en terapeutisk og fysiurgisk massage kan du opleve
- At din krop modtager og mærker en afspænding, så kroppen får mulighed for genopbygning efter spændinger eller overbelastning.
- Massage kan både berolige, men det kan også stimulere nervesystemet, den kan afhjælpe træthed eller give fornyet energi.
- Du kan få en oplevelse af at “lande mere i dig selv”.
Kontakt mig for at booke en tid
Kunne du tænke dig en terapeutisk og fysiurgisk massage? Så er du meget velkommen til at kontakte mig eller benytte dig af mit online bookingsystem, hvor du nemt og hurtigt kan bestille en tid.